.JPG) |
|
|
I 2009 blev Europas største møbelmesse en stor succes for møbelproducenten Karup Partners og for en gruppe designstuderende fra Aalborg Universitet. Startskuddet til det hele var Innovation Cup, der afholdes flere gange årligt af UMT - Udviklingscenter for Møbler og Træ, der er sekretariat for Innovationsnetværket Livsstil – Bolig og Beklædning. Karup Partners direktør Svend Christensen deltog i Innovation Cup, hvor han indgik en kontrakt med den gruppe studerende, der havde designet loungemøblet NEST. De studerende kom sammen med Karup Partners til Europas største møbelmesse, hvor møblet blev noget af et tilløbsstykke. Ifølge Svend Christensen ramte den halvcirkelformet madras/futon, der kan bruges både til at sove på og som hurtigt kan omformes til en stol, plet og både nye og eksisterende kunder viste stor interesse for produktet. Succesen med NEST er en cadeau til UMT, som med Innovation Cup-konceptet har formået at skabe et forum, hvor virksomheder og studerende kan indgå i udbytterige partnerskaber. Og efter succesen på møbelmessen i 2009 er Svend Christensen naturligt nok også begejstret for konceptet. Siden messen er loungemøblet sat i produktion, og de studerende fra Aalborg Universitet er fortsat tilknyttet Karup Partners. Også de studerende, der deltager i Innovation Cup får noget ud af at være med. Særligt for designere bag NEST er at de har fået en forsmag på det liv, der venter efter studierne - og så har de fået foden inden for i virkelighedens verden. Fakta om Innovation CupInnovation Cup er et koncentreret forløb, hvor møbelvirksomheder på kort tid får udviklet nye designs af bl.a. designere, arkitekter, studerende fra designskoler og arkitektskoler samt produktionsteknologstuderende. Formålet er at udbygge og sikre samarbejdet mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner i Danmark. Forløbet er arrangeret af UMT - Udviklingscenter for Møbler og Træ, der er sekretariat for Innovationsnetværket Livsstil – Bolig og Beklædning. Læs mere om Innovation CupSe filmen om Innovation Cup og Karup Partners
|
|
|
|
|