 |
|
|
|
Udgangspunktet for projektet var spørgsmålet: Kan man bruge RFID chips til sporing af personer offshore? Denne teknik har en rimelig dækningsgrad, dvs. man går forbi en basestation, som vil registrere, at man er inden for basestationens dækningsområde og hvorfra man kommer. Platformen skal være dækket med et bestemt antal stationer, som overlapper hinanden så flere stationer ”se” kan hvor man er og derigennem ”vise” hvor man er.
Systemet bruges i en anden udgave i dag på bl.a. plejehjem; patienter har chippen på sig, og når de går uden for området gives der besked til en modtager, hvorefter man kan starte et program op og straks se, hvor personen er. Dette er ikke overvågning, men når der sker noget alvorligt, kan man hurtigt se, hvor personen er og hvor vedkommende er på vej hen.
De involverede partnere har gennem et 1½ års forløb gået fra et RFID chips niveau til et kommercielt niveau, hvor man også bruger mobilt telefoni som kommunikation mellem personer enkeltvis og i grupper. På sigt er der også mulighed for at give korte meddelelser til personer i et bestemt område, f.eks. hvis en måler giver udslag om mulighed for gas i et bestemt område. Den ansvarlige kan herefter give besked til personer, der opholder sig i det område, om at gå ud af området og til et sikkert sted for at afvente nærmere besked. Systemet kan også sættes op til at gøre dette mere automatisk. Man kan tænke sig, at når der opstår benævnte begivenheder i det primære system, f.eks. ved driftsstop, kan systemet sende en SMS til bestemte personer, som f.eks. går hen til stedet for at se, hvad der specifikt er galt. Derefter ringe vedkommende eller sender en SMS til de personer, der er i området, om at gøre et eller andet bestemt. Det fremmer sikkerheden ved at minimere informationstiden.
Det næste skridt er der allerede taget hul på, fordi der senere bliver mulighed for at omdanne et offshore kompleks til et lokalt GPS område, med alle de fordele, det fører med sig.
Selve systemet har været gennem forskellige tests for at se om det er muligt at bruge et sådant system til komplekse stålkonstruktioner. Den første test var på et containerskib. Testen skulle give oplysninger til projektet, om man var på rette vej og derudover give en indikation om antallet af basestationer og/eller repeatere.
Systemet blev forfinet og endnu en test skulle foretages, den blev gennemført på en jack-up rig. En jack-up rig er meget mere kompleks end et containerskib og dækket på riggen skifter hele tiden ”udseende” alt afhængig af, hvad riggen bruges til, er den på standby eller bores der? Dækket bruges som lagerplads når der kommer nye forsyninger af materiel etc. og til midlertidig placering af borerør under en boreopration. Det giver mange forskellige refleksioner af radiobølgerne, som kan være svære at håndtere for systemer af den slags, vi har med at gøre her. Testen varede ca. 10 timer og den forløb helt perfekt, systemet er dermed helt unik til denne opgave, og da den er kombineret med en mobil kommunikationsenhed, kan den erstatte de gamle UHF systemer. Det andet gode aspekt ved at bruge dette system er, at man ikke behøver tage offshore, for at f.eks. justere eller opgradere systemet med nye data. Fysiske enheder skal selvfølgelig stadig installeres offshore, men det sker jo kun i forbindelser med udvidelse af offshore enheden.
Vi kan hermed drage denne konklusion, at målet blev nået med stor succes.
|
|
|
