 |
|
|
FoodNetwork har udviklet et vækstkoncept for små og mellemstore virksomheder, der via samarbejde om konkrete udviklingsopgaver samt individuel rådgivning skal skabe netværk imellem virksomhederne. Forløbet i projektet var først screening af virksomheder, hvor en innovationskonsulent gennemførte en screeningssamtale for at fastlægge den enkelte virksomheds ønsker og forventninger til projektet. På baggrund af screeningen blev virksomhederne indplaceret i udviklingsgruppe med 4-6 virksomheder pr gruppe. De fire grupper var: - En kødudviklingsgruppe, hvor virksomhederne arbejdede sammen om at udvikle nye recepter på basis af bisonkød - En logistikgruppe, hvor fire virksomheder arbejdede sammen i hele forløbet om at udvikle en model og for et fælles salgs- og distributionssystem i Vestjylland. Dette arbejde videreføres i flere nye projektansøgninger, der forventes at resultere i de første testslagsperioder i løbet af foråret 2011 - En forretningsudviklingsgruppe, hvor virksomhederne arbejdede med deres egne udviklingsprojekter, og fortsatte i individuelle rådgivningsforløb - En internationaliseringsgruppen, hvor virksomhederne arbejdede med deres egne udviklingsprojekter, og fortsatte i individuelle rådgivningsforløb Bortset fra virksomhederne i distributionsgruppen, der valgte et fælles rådgivningsforløb, fik alle virksomhederne 10 timers individuel rådgivning med en selvvalgt rådgiver. Når en udviklingsworkshop var gennemført havde hver virksomhed en udviklingsplan, som de skulle arbejde videre med sammen med deres rådgiver. Nogle virksomheder valgte at få rådgivning til den idé de oprindeligt var gået ind i projektet med, andre skiftede under workshoppen deres idé ud med en ny. Til afslutningsworkshoppen blev der arbejdet med videnssamarbejde og innovation. Hver deltager fik input til, hvordan de kunne komme videre med deres projekt. Og der var mulighed for at deltagerne kunne sparre om deres projekter på tværs af udviklingsgrupperne.
|
Virksomheder: Q food, Nørre Kærgård Bison, Delika, India Dan, Sans og Samling Gastronomi, Lindbjerg Økoged, Sørvad Frilandgrise & fodboldgolf, Canstantia2, Selleberg, Gårdmosteriet Fyn, Højvang, Claudis Have, Mylius-Erichsens Bryghus, Jæger Holding, Jens Møller Products,Canard, DanikaGrønt, Kokken og Jomfruen, Christian Vollstedt. Vidensinstitutioner: VIFU, Teknologisk Institut, UCH (Holstebro Tekniske Skole), Agro Tech, otte private konsulenter og Food Center Videbæk.
|
|
Den afsluttende effektmåling viste: 73% vil for fremtiden have større fokus på innovation 60% er blevet bedre til at finde viden 60% er har fået redskaber, der gør dem bedre til at føre ideer ud i livet 74% forventer at igangsætte konkrete aktiviteter som følge af deltagelsen 14% har ved projektets afslutning haft øget indtjening som følge af deltagelse i projektet 60% forventer øget indtjening som følge af projektet 87% har fået inspiration til udvikling ved at deltage i projektet 67% har fået større brugbar viden igennem projektet.
Claus Holm, Sans og Samling Gastronomi siger om projektet: “Det var virkelig en positive oplevelse for mig at være med i Innovation i øjenhøjde. Jeg fik et stort netværk og mange kontakter i det midt- og vestjyske område. Det har bl.a. ført til at jeg sammen med en af de andre virksomheder har udviklet nye krydderurtblandinger. I det hele taget har projektet været kendetegnet ved, at der har været handling frem for snak, og det sætter jeg pris på.”
Eva Madsen, Sørvad Frilandsgrise og Fodboldgolf udtaler: ”Det har været virkelig spændende og meget givtigt at være sammen med andre der tænker innovativt. Vi har via Innovation i øjenhøjde fået inspiration og en viden, som kan hjælpe os videre i processen. Det er jo ikke nødvendigvis svært at tænke innovativt, men til gengæld er det en udfordring at få realiseret sine ideer, så de er til gavn for en selv og omverdenen.”
|
|
|